Advanced search in Research products
Research products
arrow_drop_down
Searching FieldsTerms
Subject
arrow_drop_down
includes
arrow_drop_down
The following results are related to Digital Humanities and Cultural Heritage. Are you interested to view more results? Visit OpenAIRE - Explore.
23 Research products (1 rule applied)

  • Digital Humanities and Cultural Heritage
  • Danish

10
arrow_drop_down
Relevance
arrow_drop_down
  • Authors: Horsens Museum;

    This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 1897 : Her har ligget et Kapel, hvorom det hedder i "Danske Atlas" (IV B. S. 199): "Ved Byen (Brestenbro) er en Kilde, hvorved skal have staaet et Kloster eller et Kapel eller nogen anden Bygning hvis [?] findes, og hedder Stedet endnu den gamle Kirkegaard". Der opgraves endnu Grundsten og Munkesten fra Grunden. En Del brokker af Munkesten laa paa Stedet.1897 : Her har ligget et Kapel, hvorom det hedder i "Danske Atlas" (IV B. S. 199): "Ved Byen (Brestenbro) er en Kilde, hvorved skal have staaet et Kloster eller et Kapel eller nogen anden Bygning hvis [?] findes, og hedder Stedet endnu den gamle Kirkegaard". Der opgraves endnu Grundsten og Munkesten fra Grunden. En Del brokker af Munkesten laa paa Stedet.

    B2FINDarrow_drop_down
    B2FIND
    Dataset . 2020
    Data sources: B2FIND
    0
    citations0
    popularityAverage
    influenceAverage
    impulseAverage
    BIP!Powered by BIP!
    more_vert
      B2FINDarrow_drop_down
      B2FIND
      Dataset . 2020
      Data sources: B2FIND
  • Authors: Museum Vestsjælland;

    This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 1874 : Paa Græslodden ved Lumbsaas østre Byskjæl skal der have ligget en Kirke eller et Kapel, opført da Sognekirken i Højby stod i Ban. Der er tydelige Spor til, at en Bygning har været opført her: Jorden er rød af Murstensbrokker og flere Munkesten findes i Byhegnet. Lodden har været under Plov i mindst 55 Aar [1820], men man har ikke i den Tid truffet paa nogen hel Mur eller paa Grundsten. - Den ovenfor liggende Del af Aasebakken kaldes Kirkeaasen. (se Matr.Nr.7d).1968 : Påtænkt undersøgelse af sb.7,8,9,10,20 og 203 i forbindelse med anlæg af "Kirkeåsvejen" over Trundholm Mose til Lumsås.1874 : Paa Græslodden ved Lumbsaas østre Byskjæl skal der have ligget en Kirke eller et Kapel, opført da Sognekirken i Højby stod i Ban. Der er tydelige Spor til, at en Bygning har været opført her: Jorden er rød af Murstensbrokker og flere Munkesten findes i Byhegnet. Lodden har været under Plov i mindst 55 Aar [1820], men man har ikke i den Tid truffet paa nogen hel Mur eller paa Grundsten. - Den ovenfor liggende Del af Aasebakken kaldes Kirkeaasen. (se Matr.Nr.7d).1968 : Påtænkt undersøgelse af sb.7,8,9,10,20 og 203 i forbindelse med anlæg af "Kirkeåsvejen" over Trundholm Mose til Lumsås.

    B2FINDarrow_drop_down
    B2FIND
    Dataset . 2020
    Data sources: B2FIND
    0
    citations0
    popularityAverage
    influenceAverage
    impulseAverage
    BIP!Powered by BIP!
    more_vert
      B2FINDarrow_drop_down
      B2FIND
      Dataset . 2020
      Data sources: B2FIND
  • Authors: Museet på Koldinghus;

    This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 1921-09 : Sb. 20.05.07-41.Stepping Sogn. Tyrstrup H.Nord for Højrup, tæt ved den gl. Grænse, skal ifølge Traditionen findes en Kirketomt.Museumsd. Lund, Haderslev, relat. Sept. 1921.sml. Trap (1864) p. 39 og 41.1962-08-21: NM 655/62. Sb. 20.05.07-41.Brev af d. 21/8 1962 ml. lærer Viggo Vandkær Thomsen, Ødis sogneskole pr. Ødis, og N02. Herr lærer Viggo Vandkær Thomsen, Ødis sogneskole pr. Ødis. Som svar på deres brev af 14. d.m. med forespørgsel om den gamle Højrup kirkes beliggenhed kan jeg meddele Dem, at Nationalmuseet ikke har andre oplysninger herom end hvad, der er publiceret i Danmarks Kirker, XX Haderslev amt, side 347: Højrup kirke, Sønder-Tyrstrup herred. Højrup by i Stepping sogn skal tidligere have haft en kirke fælles med Bramdrup (Ødis sogn, Vejle amt); ifølge præsteindberetningen til Thurah 1754 kunne man endnu på den tid se ruiner af kirken i Højrup sov, ikke langt fra det sted, hvor en stor eg, kaldet Farres konge, stod. Med venlig hilsen p. m. v. Fritze Lindahl museumsinspektør Vedlagt sagen: Korresp. af d. 14/8; 21/8 1962 ml. lærer Viggo Vandkær Thomsen, Ødis sogneskole pr. Ødis, og N02.0000 : Her har ligget et kapel. Syldstenen fjernet før 1900.2009-09-01: Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev forsøgte ved arkæologisk prøvegravning sept. 2009 at efterspore Højrup kirketomt. Et område på ialt 4,5 hektar omkring det afsatte sb-punkt samt øst og nordøst herfor prøvegravedes. Tomten blev ikke genfundet. Muligvis ligger tomten længere mod vest - altså vest for Stenskærvej.1921-09 : Sb. 20.05.07-41.Stepping Sogn. Tyrstrup H.Nord for Højrup, tæt ved den gl. Grænse, skal ifølge Traditionen findes en Kirketomt.Museumsd. Lund, Haderslev, relat. Sept. 1921.sml. Trap (1864) p. 39 og 41.1962-08-21: NM 655/62. Sb. 20.05.07-41.Brev af d. 21/8 1962 ml. lærer Viggo Vandkær Thomsen, Ødis sogneskole pr. Ødis, og N02. Herr lærer Viggo Vandkær Thomsen, Ødis sogneskole pr. Ødis. Som svar på deres brev af 14. d.m. med forespørgsel om den gamle Højrup kirkes beliggenhed kan jeg meddele Dem, at Nationalmuseet ikke har andre oplysninger herom end hvad, der er publiceret i Danmarks Kirker, XX Haderslev amt, side 347: Højrup kirke, Sønder-Tyrstrup herred. Højrup by i Stepping sogn skal tidligere have haft en kirke fælles med Bramdrup (Ødis sogn, Vejle amt); ifølge præsteindberetningen til Thurah 1754 kunne man endnu på den tid se ruiner af kirken i Højrup sov, ikke langt fra det sted, hvor en stor eg, kaldet Farres konge, stod. Med venlig hilsen p. m. v. Fritze Lindahl museumsinspektør Vedlagt sagen: Korresp. af d. 14/8; 21/8 1962 ml. lærer Viggo Vandkær Thomsen, Ødis sogneskole pr. Ødis, og N02.0000 : Her har ligget et kapel. Syldstenen fjernet før 1900.2009-09-01: Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev forsøgte ved arkæologisk prøvegravning sept. 2009 at efterspore Højrup kirketomt. Et område på ialt 4,5 hektar omkring det afsatte sb-punkt samt øst og nordøst herfor prøvegravedes. Tomten blev ikke genfundet. Muligvis ligger tomten længere mod vest - altså vest for Stenskærvej.

    B2FINDarrow_drop_down
    B2FIND
    Dataset . 2020
    Data sources: B2FIND
    0
    citations0
    popularityAverage
    influenceAverage
    impulseAverage
    BIP!Powered by BIP!
    more_vert
      B2FINDarrow_drop_down
      B2FIND
      Dataset . 2020
      Data sources: B2FIND
  • Authors: Museum Sydøstdanmark;

    This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 1989-05-11: Ved undersøgelse af et 1,5 x 1,5 m hul (til et træ) på den sydvestlige del af kirkepladsen fandtes 5 grave, som alle kan være anlagt efter middelalderen.2009-01-09: I forbindelse med nedgravning af kabler og opsætning af nyt lys omkring Sct. Peders Kirke undersøgtes to begravelser samt kulturlag ned til ca. 2 meters dybde. En mængde løsfundne knogler blev opsamlet. Skeletterne af to voksne individer G1 og G4 lå begge med armstilling B/C, G1 blot ca. 50 cm under nuværende terræn (nyere tid), G4 ca. 160 cm under nuværende terræn (middelalder). Der kan fortsat påtræffes uforstyrrede begravelser på arealet på trods af gentagen anlægsaktivitet.1984 : Sct. Peders Kirke betragtes som en stormandskirke og er opført før 1135. Kirken har fra begyndelsen haft omliggende kirkegård. Kirkegården var i brug til 1820'erne. Ved en omlægning af Kirkepladsen fra parkeringsplads til grønt område udlagdes søgegrøfter mellem kirken og Boderne (NÆM 1984:400-A), hvorved fandtes væsentlige dele af Søndre Vor Frue Kapels fundamenter samt en række grave såvel inde i kapellet som i arealet mellem kapellet og Boderne. Kapellet har været 13 m langt i Ø-V og 6 m bredt regnet fra søndre korsarms gavl. Det er opført 1224/1234. Kapellet har fungeret som våbenhus for kirken indtil det, sammen med det øst for liggende sakristi, blev revet ned i 1798. I området nord for kirken fremkom fundamentet af den nordre korsarm opført i teglsten. Dette viser, at den nordre korsarm er lidt yngre end den søndre, der er opført i kalksten (NÆM 1984:400-B). I arealerne øst for kirken ligger væsentlige rester af dels kirkegårdsmuren, dels fragmenter til et antal bygninger, som har ligget ved Købmagergades sydside og langs kirkegårdsmurens østside (NÆM 1984:400-C). Endvidere blev der undersøgt et ca. 8 x 6 m stort felt ud for det sydvestlige kirkehjørne, hvor der fremkom fundamenter af våbenhuset fra 1800-årene, opført som et rammeværk med fodrem på syldsten, beklædt med brædder (NÆM 1984:400-D).2008-11-24: Ved opgravning af større skydehul er d.d. påtruffet en begravelse in situ i ca. 160 cm's dybde, ligesom kulturlag er gennemgravet og synlige i profil.2008-11-24: I forbindelse med nedgravning af kabler og opsætning af nyt lys omkring Sct. Peders Kirke fremkom to begravelser samt en mængde løsfundne knogler, som blev renset, dokumenteret og hjemtaget efter en kortvarig undersøgelse. Skeletterne af to voksne individer G1 og G4 lå begge med armstilling B/C: G1 blot ca. 50 cm under nuværende terræn, mens G4 lå ca. 160 cm under nuværende terræn. G4 anses derfor for ældre end G1.1986 : Undersøgelse af seks plantehuller til træer nordvest for kirken. Kirkegårdens udstrækning kunne derved fastlægges også vest for kirken.1978 : Ved gennemgang af museets tidligere byudgravninger fremkom denne sag, der ikke tidligere er blevet fundanmeldt. Under restaureringen af Skt. Peders Kirkes interiør i 1978-79 foretog Nationalmuseet en række undersøgelser i forbindelse med gulvarbejderne. Formålet var at udrede de ældre forhold omkring hovedalteret samt gulvforhold både i middelalderen og nyere tid. Desuden eftersøgtes eventuelle rester af ældre kirker på stedet. I den søndre udbygning foretoges en gulvundersøgelse og den romanske kirkes forholdsvis velbevaret sydportal blev nærmere undersøgt.2011-06-16: En boring i Sct. Peders Kirke i Næstved i første fag umiddelbart inden for tårnrummer ramte ned i en grav, hvis bund ligger ca. 225 cm under nuværende gulv i kirken2009-10-27: Overvågning af gravning af fundamentshul i forbindelse med opsætning af bronzeskulptur (munk) ved Sct. Peders Kirke, Næstved.2014 : Gennembrydnign af murværk i højkirkens sydside2014 : Undersøgelse af murværk i højkirkens sydmur, vestre fag i forbindelse med gennembrydning til etablering af en mindre døråbning.Udgravning til pladefundament i forbindelse med etablering af orgel pulpitur.1985 : I forbindelse med nedlæggelse af vandledning i Sct. Peders kirkeplads nord for kirken fremkom i 2 søgegrøfter ialt 6 begravelser fra middelalderen. I begge grøfter blev kirkegårdens afgrænsning fastlagt.1987-04-27: Udgravning langs nordsiden og vestgavlen af Vesthuset, den vestlige del af Boderne, forud for anlæggelse af et omfangsdræn. Det viste sig, at Vesthuset er opført på et granitfundament, som sandsynligvis er lig med det gamle fundamet til den tidligere kirkegårdsmur (fra ca. 1200). Ved gavlen var terrænet hævet så meget, at en oprindelig dør nu fremtræder forklædt som vindue. Iagttagelserne kunne fortsættes langs nordsiden af Boderne mod øst, hvor Tuesens Boder viste sig at være opført med fuld teglstensmur helt ned til fundamentet også ud mod kirkegården, hvor muren fra opførelsen har været dækket af jord, en iagttagelse, som understreger den høje kvalitet i Tuesens byggeri o. 1480.1986 : I forbindelse med nedlæggelse af ledning undersøgtes et parti af fundamentet og de nederste skifter af kirkegårdsmuren øst for kirken.2008-11-20: Der skal opsættes nyt lys omkring Sct. Peders Kirke og i forbindelse med kabelnedlægning er der fremgravet en begravelse in situ.

    B2FINDarrow_drop_down
    B2FIND
    Dataset . 2020
    Data sources: B2FIND
    0
    citations0
    popularityAverage
    influenceAverage
    impulseAverage
    BIP!Powered by BIP!
    more_vert
      B2FINDarrow_drop_down
      B2FIND
      Dataset . 2020
      Data sources: B2FIND
  • Authors: Bornholms Museum;

    This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 1877 : Omtrent 200 Alen nordøst for Gaarden har i ældre Tid ligget et Kapel, kaldet "Hellig-Trefoldigheds-Kapel", hvis Mure endnu tildels vare bevarede i Thurahs Tid, og hvis Grundstene bleve oppløjede af Helligdomsgaardens forrige Ejer (Smlgn. hermed Brunins :"Konstanteckningar under en resa till Bornholm", Side 198, hvor "Kildesgaarden" fejlagtig nævnes istdf. Helligdomsgaarden). Endnu findes her jævnlig ved Pløjningen Murbrokker med Cement.2008-04-08: Geomagnetisk kortlægning af Trinitatis kapel. Med støtte fra Dronningens Arkæologiske Fond og Bornholmstrafikken.2017-09-16: Kort beskrivelseKapellet omtales ikke i de middelalderlige kilder, men udførligt i 1624 i indberetning til Ole Worm. Anlæggets bevaringstilstandSten/fundament/stolpehuller/grave under jordoverfladen. En præcis lokalisering kendes ikke. 1624 var der endnu synlige ruiner. 1830 kan man stadig se en mindre forhøjning på marken, hvor kapellet skal have stået.Tilknyttet funktionHelligkilde.Helligdomskilden (SV 664), en klippeskål eller “jættegryde” i havstokken, har været en væsentlig baggrund for kapellet Nedlæggelsestid Antaget efter reformationen (1525-1600).1624 kunne ruiner ses, så kapellet er antagelig nedlagt i tiden efter reformationen.TrusselgradTruet (dyrkning).KilderDanmarks Kirker1877 : Omtrent 200 Alen nordøst for Gaarden har i ældre Tid ligget et Kapel, kaldet "Hellig-Trefoldigheds-Kapel", hvis Mure endnu tildels vare bevarede i Thurahs Tid, og hvis Grundstene bleve oppløjede af Helligdomsgaardens forrige Ejer (Smlgn. hermed Brunins :"Konstanteckningar under en resa till Bornholm", Side 198, hvor "Kildesgaarden" fejlagtig nævnes istdf. Helligdomsgaarden). Endnu findes her jævnlig ved Pløjningen Murbrokker med Cement.2008-04-08: Geomagnetisk kortlægning af Trinitatis kapel. Med støtte fra Dronningens Arkæologiske Fond og Bornholmstrafikken.2017-09-16: Kort beskrivelseKapellet omtales ikke i de middelalderlige kilder, men udførligt i 1624 i indberetning til Ole Worm. Anlæggets bevaringstilstandSten/fundament/stolpehuller/grave under jordoverfladen. En præcis lokalisering kendes ikke. 1624 var der endnu synlige ruiner. 1830 kan man stadig se en mindre forhøjning på marken, hvor kapellet skal have stået.Tilknyttet funktionHelligkilde.Helligdomskilden (SV 664), en klippeskål eller “jættegryde” i havstokken, har været en væsentlig baggrund for kapellet Nedlæggelsestid Antaget efter reformationen (1525-1600).1624 kunne ruiner ses, så kapellet er antagelig nedlagt i tiden efter reformationen.TrusselgradTruet (dyrkning).KilderDanmarks Kirker

    B2FINDarrow_drop_down
    B2FIND
    Dataset . 2020
    Data sources: B2FIND
    0
    citations0
    popularityAverage
    influenceAverage
    impulseAverage
    BIP!Powered by BIP!
    more_vert
      B2FINDarrow_drop_down
      B2FIND
      Dataset . 2020
      Data sources: B2FIND
  • Authors: Museum Vestsjælland;

    This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 1874 : Paa "Kapelbakken" har man truffet Tomten til en af røde Munkesten opført Bygning, liggende i Retningen V-Ø. 15-16 Al. l. c. 12 Al. br. Murtykkelsen skal have været c. 1 1/4 Al. og Gulvet var lagt af flade Kampestene med tydelige Spor af Slid. Under det fandt man enkelte Hovedskaller og andre Ben af Mennesker. Man har endvidre fundet en Sølvmønt af størrelse som 1[?] der var ganske tynd og viste Præget af en Konge med Scepter og Rigsæble i Grunden til Bygningen.- Et Sagn vil, at Odden Kirke har været opført paa denne Plads, midt imellem Byerne før den flyttedes til Overby, et andet vil, at Planen om at opføre en Kirke her paa Stedet ikke blev udført, idet Troldfolket om Natten førte Stenene til Overby.- De Spor, der ere trufne af det nedrevne Kapel eller Kirke, synes dog at vidne om, at Bygningen har staaet færdig og er bleven benyttet.2018-12 : Kort beskrivelse Der er ingen omtale i de skriftlige kilder af en kirke på dette sted. “Kapelbakken” som betegnelse for stedet optræder først i nyere tid. Anlæggets bevaringstilstand Sten/fundament/stolpehuller/grave under jordoverfladen. I 1874 omtales tomten af en bygning med 1 m brede fundamenter (10 × 7,5 m) gulv af flade marksten. Under og omkring bygningen blev lokaliseret og udgravet en del grave. Nedlæggelsestid Antaget yngre middelalder (1300-1525) Da kirken ikke er omtalt i forbindelse med landehjælpen 1524 eller klokkeskatten 1528-29, må det antages – om end grundlaget er spinkelt – at kirken er nedlagt allerede i senmiddelalderen. Trusselgrad Truet (byggeri og anlæg).Tomten er fjernet i slutningen af 1800-tallet. Grave kan stadig være bevaret. Kilder Danmarks Kirker Engberg, N.: Ødekirker og middelalderen i Nordvestsjælland. I Fra Nordvestsjælland 2005-2006 Antikvarisk-Topografisk Arkiv, Nationalmuseet1874 : Paa "Kapelbakken" har man truffet Tomten til en af røde Munkesten opført Bygning, liggende i Retningen V-Ø. 15-16 Al. l. c. 12 Al. br. Murtykkelsen skal have været c. 1 1/4 Al. og Gulvet var lagt af flade Kampestene med tydelige Spor af Slid. Under det fandt man enkelte Hovedskaller og andre Ben af Mennesker. Man har endvidre fundet en Sølvmønt af størrelse som 1[?] der var ganske tynd og viste Præget af en Konge med Scepter og Rigsæble i Grunden til Bygningen.- Et Sagn vil, at Odden Kirke har været opført paa denne Plads, midt imellem Byerne før den flyttedes til Overby, et andet vil, at Planen om at opføre en Kirke her paa Stedet ikke blev udført, idet Troldfolket om Natten førte Stenene til Overby.- De Spor, der ere trufne af det nedrevne Kapel eller Kirke, synes dog at vidne om, at Bygningen har staaet færdig og er bleven benyttet.2018-12 : Kort beskrivelse Der er ingen omtale i de skriftlige kilder af en kirke på dette sted. “Kapelbakken” som betegnelse for stedet optræder først i nyere tid. Anlæggets bevaringstilstand Sten/fundament/stolpehuller/grave under jordoverfladen. I 1874 omtales tomten af en bygning med 1 m brede fundamenter (10 × 7,5 m) gulv af flade marksten. Under og omkring bygningen blev lokaliseret og udgravet en del grave. Nedlæggelsestid Antaget yngre middelalder (1300-1525) Da kirken ikke er omtalt i forbindelse med landehjælpen 1524 eller klokkeskatten 1528-29, må det antages – om end grundlaget er spinkelt – at kirken er nedlagt allerede i senmiddelalderen. Trusselgrad Truet (byggeri og anlæg).Tomten er fjernet i slutningen af 1800-tallet. Grave kan stadig være bevaret. Kilder Danmarks Kirker Engberg, N.: Ødekirker og middelalderen i Nordvestsjælland. I Fra Nordvestsjælland 2005-2006 Antikvarisk-Topografisk Arkiv, Nationalmuseet

    B2FINDarrow_drop_down
    B2FIND
    Dataset . 2020
    Data sources: B2FIND
    0
    citations0
    popularityAverage
    influenceAverage
    impulseAverage
    BIP!Powered by BIP!
    more_vert
      B2FINDarrow_drop_down
      B2FIND
      Dataset . 2020
      Data sources: B2FIND
  • Authors: Viborg Museum;

    This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 1988 : I forbindelse med fjernvarmerenovering i Domkirkestræde og i retning af Domkirkens vestflanke blev iagttaget udsmidslag efter den store bybrand i 1726. Ved selve Domkirkestræde svage spor efter kirkegårdsafgrænsningen og en del grave inde på selve kirkegården.1984 : Ruinerne af middelalderlige tilbygninger til domkirken, bl.a. to kapeller og konventshuset, samt den vestlige del af den senmiddelalderlige bispegård (senere Domhuset) er beliggende under jordoverfladen.1999-03-25: Anlæggene 3, 4 og 5, Begivenhederne 4 - 9 samt genstandsnumrene stammer fra sb. 236 som er slettet.1993-11-30: FP 4581 (VSM 822 E 3):Hulpenning, Erik af Pommern, Galster 5, ca. 1400-1420.Fundet ved udgravning af en muret kælder syd for domkirkens sydvesttårn.2018-11-28: Planer om udbedring af sætningsskade ved en regnvandsbrønd på det fortidsmindefredede område umiddelbart sydøst for domkirkens søndre tårn i kirkens vestparti.2018-03-25: Viborg Museum gennemførte i marts 2019 en arkæologisk forundersøgelse på det fortidsmindefredede areal syd for Viborg Domkirke i forbindelse med udskiftningen af en regnvandsbrønd. Der blev fundet spor af væsentlige fortidsminder i form af et stenfundament ca. 1,2 m under terrænoverfladen. Frilægningen var meget begrænset og tolkningen derfor usikker, men fundet kan muligvis have relation til en ældre planlagt udformning af domkirkens vestparti, og det vil givet fald medføre en datering til af fundet til ældre middelalder. Bortset fra frilægningen af stenene i overfladen, blev der ikke foretaget yderligere indgreb i det fredede stenfundamentet. Den nye regnvandsbrønd blev afkortet, således at stenfundamentet findes bevaret under bunden af brønden med et tyndt lag sand som buffer.1988 : 1 mønt fundet ved udgravning under gulvlaget af en muret kælder syd for domkirkens sydvesttårn. FP 4928: 1 defekt hulpenning, sandsynligvis Mecklenburg, fra 1360erne.1988-05-05: I forbindelse med ledningsarbejder i Viborg domkirkes vestkrypt fremkom syd for kirken den vestre mur af en senmiddelalderlig kælder. Muren var bevaret i 10 skifters højde (munkesten) og en niche blev registreret. Foruden vestmuren fremkom ved gravningen også en Ø-V gående tværmur i kælderen. Kælderen udgør en del af en hidtil ukendt bygning, som antages at være del af et omfattende kannikekompleks.2002-01 : Kapel o. lign. har været tilbygninger til domkirken.1988 : I forbindelse med fjernvarmerenovering i Domkirkestræde og i retning af Domkirkens vestflanke blev iagttaget udsmidslag efter den store bybrand i 1726. Ved selve Domkirkestræde svage spor efter kirkegårdsafgrænsningen og en del grave inde på selve kirkegården.1984 : Ruinerne af middelalderlige tilbygninger til domkirken, bl.a. to kapeller og konventshuset, samt den vestlige del af den senmiddelalderlige bispegård (senere Domhuset) er beliggende under jordoverfladen.1999-03-25: Anlæggene 3, 4 og 5, Begivenhederne 4 - 9 samt genstandsnumrene stammer fra sb. 236 som er slettet.1993-11-30: FP 4581 (VSM 822 E 3):Hulpenning, Erik af Pommern, Galster 5, ca. 1400-1420.Fundet ved udgravning af en muret kælder syd for domkirkens sydvesttårn.2018-11-28: Planer om udbedring af sætningsskade ved en regnvandsbrønd på det fortidsmindefredede område umiddelbart sydøst for domkirkens søndre tårn i kirkens vestparti.2018-03-25: Viborg Museum gennemførte i marts 2019 en arkæologisk forundersøgelse på det fortidsmindefredede areal syd for Viborg Domkirke i forbindelse med udskiftningen af en regnvandsbrønd. Der blev fundet spor af væsentlige fortidsminder i form af et stenfundament ca. 1,2 m under terrænoverfladen. Frilægningen var meget begrænset og tolkningen derfor usikker, men fundet kan muligvis have relation til en ældre planlagt udformning af domkirkens vestparti, og det vil givet fald medføre en datering til af fundet til ældre middelalder. Bortset fra frilægningen af stenene i overfladen, blev der ikke foretaget yderligere indgreb i det fredede stenfundamentet. Den nye regnvandsbrønd blev afkortet, således at stenfundamentet findes bevaret under bunden af brønden med et tyndt lag sand som buffer.1988 : 1 mønt fundet ved udgravning under gulvlaget af en muret kælder syd for domkirkens sydvesttårn. FP 4928: 1 defekt hulpenning, sandsynligvis Mecklenburg, fra 1360erne.1988-05-05: I forbindelse med ledningsarbejder i Viborg domkirkes vestkrypt fremkom syd for kirken den vestre mur af en senmiddelalderlig kælder. Muren var bevaret i 10 skifters højde (munkesten) og en niche blev registreret. Foruden vestmuren fremkom ved gravningen også en Ø-V gående tværmur i kælderen. Kælderen udgør en del af en hidtil ukendt bygning, som antages at være del af et omfattende kannikekompleks.2002-01 : Kapel o. lign. har været tilbygninger til domkirken.

    B2FINDarrow_drop_down
    B2FIND
    Dataset . 2020
    Data sources: B2FIND
    0
    citations0
    popularityAverage
    influenceAverage
    impulseAverage
    BIP!Powered by BIP!
    more_vert
      B2FINDarrow_drop_down
      B2FIND
      Dataset . 2020
      Data sources: B2FIND
  • Authors: Museum Nordsjælland;

    This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 1886 : Lige øst for Indhegningen oppløies Murbrokker, her skal et Kapel have staaet.

    B2FINDarrow_drop_down
    B2FIND
    Dataset . 2020
    Data sources: B2FIND
    0
    citations0
    popularityAverage
    influenceAverage
    impulseAverage
    BIP!Powered by BIP!
    more_vert
      B2FINDarrow_drop_down
      B2FIND
      Dataset . 2020
      Data sources: B2FIND
  • Authors: Museum Nordsjælland;

    This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 2002-01-21: Er muligvis ikke Sct. Jacobs kapel, men en sognekirke - omend Gurre sogn ikke kendes fra skriftlige kilder. Sct. Jacobs Kapel skal muligvis søges indenfor borgens mure (Gurre Slotsruin, sb. 40).1935 : De synlige rester af en del grundsten, der tildels ligger på plads, således at man kan skønne om bygningens udstrækning og beliggenhed. Et lille stykke fast murværk findes også. Arealet måler 35 x 16 m. Ruinen ligger ca. 350 m øst for slotsruinen og ca. 100 m syd for byvejen.1953 : Skt. Jakobs Kapel ligger lidt øst for slotsruinen. Kapellet har bestået af skib og kor. Der er inden for kirkens mure fundet en del begravelser.1989-10-09: Sct. Jacobs Kapel.Kampestensfudamentet til et ca. 28,3 m (ø-v) x 8,7 m (n-s)stort kapel. Fundamentet er ca. 1,8 m bredt.Kapellet har bestået af et tårn mod vest med et med etfremspringende trappehus på nordsiden, et hovedskib, der eropdelt i en lille vestlig og en større østlig sektion og etsmallere kor mod øst. På nordsiden af kapellet er tilføjetet våbenhus og et sakristi udenpå hhv. kapellets hovedskibog kor.Langs nordsiden af det indhegnede område ligger mange sten"til overs".Fundamenterne til kapellet er beliggende i et lillegræsklædt, indhegnet område med løvtræer. Midt i koretvokser en gammel tjørn mens sakristiet er smule ødelagt afen hyld. På tårnets vest- og nordmur vokser en gammel røn oget gammelt vildæbletræ. I det hele taget er de nordligebygniger bevokset med hyldetræer.Anlægget er omgivet af græsningsområde til tre sider mensden fjerde, østlige side ligger op til en campingplads. Etlevende hegn skjuler dog campingpladsen fra kapellet. Sydfor det indhegnede område løber et vandløb. Ca. 50 m syd fordet indhegnede område står en lille, forfalden bliklade.Der er adgang til kapellet ad en grusvej fra landevejen. Derer skilte til kapellet og ved dette er der opsat eninformationstavle af Skov- og Naturstyrelsen.** Seværdighedsforklaring **Seværdigt og illustrativt anlæg, som yderligere bliverinteressant ved at være en del af Gurre Slotsruin.Bevoksning: 1989: Græs og Løvtræer2012-04-17: Fortidsmindet blev fundet som beskrevet.2015-07-03: Tilstandsvurdering Sct. Jacobs Kapel

    B2FINDarrow_drop_down
    B2FIND
    Dataset . 2020
    Data sources: B2FIND
    0
    citations0
    popularityAverage
    influenceAverage
    impulseAverage
    BIP!Powered by BIP!
    more_vert
      B2FINDarrow_drop_down
      B2FIND
      Dataset . 2020
      Data sources: B2FIND
  • Authors: Museum Sønderjylland;

    This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 1959-01-05: Sb. 22.01.03-42.Avisudklip af d. 5/1 1959 fra Der Nordschleswiger om "Die Kapelle von Hillingstede - Ist beim Gut Aarup das Fundament der zweiten Kirche Enstedts gefunden?".0000 : Kapeltomt. Undersøgt ved N.M. 2 (arkitektstuderende Blanche Holm) i 1965. Fundament af gotisk kapel med skib på ca. 21 x 22 m med 4 søjler, og kor på 12 x 17m (alle mål udvendige) med tresidet afslutning. Spor af ældre bygning på skibets plads.1959 : N02 461/59; N02 979/60; N02 341/61; N02 675/62. Sb. 22.01.03-42. NM D 351-356/1959.Div. korresp., fredningspapirer, avisudklip, udgravningsberetning for 1959 mv. af 1959-62 ang. Aarup kapeltomt. Sb. 22.01.03-42.1964 : N02 695/64; N02 74/65; N02 769/66; N02 612/67. Sb. 22.01.03-42. NM D 3824/1966; NM D 3919/1966.Div. korresp., regnskaber, fundlister, fredningspapirer, avisudklip mv. af 1964-67 ang. Aarup kapeltomt. Sb. 22.01.03-42.[M.C.O. 2015 - udgravningsberetning for NM's undersøgelser i 1965 blev ikke fundet.]1965-05-30: Sb. 22.01.03-42.Avisudklip af d. 30/5 1965 fra Jyske Tidende om "Sct. Annas helligdom tilintetgjort af hævngerrige bønder? Mange spørgsmålstegn ved det kolosale valfarts-kapel, Nationalmuseets folk er i færd med at udgrave i Årup nær Åbenrå".1959-07-09: N02 675/62; N02 461/59. Sb. 22.01.03-42.I anledning af udgivelsen af værket Danmarks Kirker for Aabenraa amt, foranledigede Nationalmuseets 2.afdeling en undersøgelse af en formodet kirketomt i Aarup (Ensted sogn), hvor husmand Peter Todsen på sin mark havde frilagt nogle kampestensfundamenter. Efter en besigtigelse af stedet konstaterede museumsinspektør Hans Stiesdal, at der sandsynligvis var tale om et kirkebyggeri, og den 9.7.59 startede undertegnede på en udgravning, der havde til formål i løbet af en halv snes dage at lokalisere og bestemme karakteren af kirkens plan.Efter 10 dages udgravning kunne det fastslås, at der var tale om et kirkebyggeri af usædvanlig karakter og dimension. Kirketomten lod sig ikke begrænse til pågældende mark, men fortsatte ind under et T-formet vejkryds og videre ud på de omliggende marker. Trods sin uheldige beliggenhed midt i vejkrydset lykkedes det at fritlægge bygningens samtlige hjørner, således at hoveddispositionen i bygningsanlæget kunne fastlægges. Efter at museumsinspektør Erik Skov havde besøgt stedet, bestemte man at fortsætte udgravningen og frilægge så meget af bygningen som det var muligt på grund af vejene.Den 18-8-59 afsluttedes udgravningen, og det endelige resultat udviser, at bygningen har bestået af et skib og kor af gotisk form. Skibet er kvadratisk og størrelsen er ca. 21 x 22 m i udvendig mål (målene angivet ved kampestensfundamenterne). På sydmuren er 4 stræbepiller, der ligger med en fast indbyrdes afstand på ca. 4,30 m, således at den vestligste og den østligste pille ligger i forlængelse af skibets vest- og østmur. Symmetrisk med sydmueren ligger nordmuren fritlagt med 3 piller, idet den næstøstligste pille må formodes at ligge under vejen. På vestmuren 4 piller, dog ikke i samme system som på nord- og sydmur. De to midterste piller er trukket ud mod hjørnerne således, at de er anbragt i forlængelse af korets nord- og sydmur. Det indvendige kirkerum har været forsynet med 4 søjler, alle bestemt af stræbepillernes placering, og hvoraf det var muligt at frilægge de to sydligste. Anlæget har således været treskibet, med et skib i forlængelse af koret og to forholdsvis smalle sideskibe. Mod skibets østmur, der ikke er forsynet med stræbepiller, ligger koret, der måler 12 x 17 m (stadig i udvendig mål). Koret har en tresidet afslutning med 4 udvendige hjørnepiller, hvoraf de tre nordligste kunne fritlægges. Midt på korets nordmur er anbragt en stræbepille, således at man i koret bevarer den samme fagdeling mellem pillernes som i skibet. Hele korets sydmur er beliggende under vejen.... [Fortsætter]31/10 1959J. Blache HolmVedlagt sagen:Udgravningsdokumentation i form af snit- og plantegninger.Korresp. af d. 30/8 1959 ml. Seminarieadjunkt H.V. Gregersen, Haderslev, og N02.Lister over møntfund: F.P. 2876 og F.P. 2634. Ovennævnte mønter er fundet ved NM'II's undersøgelse af ruinerne af Årup kapel i sommeren 1965. De med + mærkede mønter er indlagte, nogle af dem fotograferede.2002-01-14: Senmiddelalderligt valfartskapel, viet Skt. Anna, nedrevet ved reformationen. Ligger som en lille park ved et vejkryds.1959-01-05: Sb. 22.01.03-42.Avisudklip af d. 5/1 1959 fra Der Nordschleswiger om "Die Kapelle von Hillingstede - Ist beim Gut Aarup das Fundament der zweiten Kirche Enstedts gefunden?".0000 : Kapeltomt. Undersøgt ved N.M. 2 (arkitektstuderende Blanche Holm) i 1965. Fundament af gotisk kapel med skib på ca. 21 x 22 m med 4 søjler, og kor på 12 x 17m (alle mål udvendige) med tresidet afslutning. Spor af ældre bygning på skibets plads.1959 : N02 461/59; N02 979/60; N02 341/61; N02 675/62. Sb. 22.01.03-42. NM D 351-356/1959.Div. korresp., fredningspapirer, avisudklip, udgravningsberetning for 1959 mv. af 1959-62 ang. Aarup kapeltomt. Sb. 22.01.03-42.1964 : N02 695/64; N02 74/65; N02 769/66; N02 612/67. Sb. 22.01.03-42. NM D 3824/1966; NM D 3919/1966.Div. korresp., regnskaber, fundlister, fredningspapirer, avisudklip mv. af 1964-67 ang. Aarup kapeltomt. Sb. 22.01.03-42.[M.C.O. 2015 - udgravningsberetning for NM's undersøgelser i 1965 blev ikke fundet.]1965-05-30: Sb. 22.01.03-42.Avisudklip af d. 30/5 1965 fra Jyske Tidende om "Sct. Annas helligdom tilintetgjort af hævngerrige bønder? Mange spørgsmålstegn ved det kolosale valfarts-kapel, Nationalmuseets folk er i færd med at udgrave i Årup nær Åbenrå".1959-07-09: N02 675/62; N02 461/59. Sb. 22.01.03-42.I anledning af udgivelsen af værket Danmarks Kirker for Aabenraa amt, foranledigede Nationalmuseets 2.afdeling en undersøgelse af en formodet kirketomt i Aarup (Ensted sogn), hvor husmand Peter Todsen på sin mark havde frilagt nogle kampestensfundamenter. Efter en besigtigelse af stedet konstaterede museumsinspektør Hans Stiesdal, at der sandsynligvis var tale om et kirkebyggeri, og den 9.7.59 startede undertegnede på en udgravning, der havde til formål i løbet af en halv snes dage at lokalisere og bestemme karakteren af kirkens plan.Efter 10 dages udgravning kunne det fastslås, at der var tale om et kirkebyggeri af usædvanlig karakter og dimension. Kirketomten lod sig ikke begrænse til pågældende mark, men fortsatte ind under et T-formet vejkryds og videre ud på de omliggende marker. Trods sin uheldige beliggenhed midt i vejkrydset lykkedes det at fritlægge bygningens samtlige hjørner, således at hoveddispositionen i bygningsanlæget kunne fastlægges. Efter at museumsinspektør Erik Skov havde besøgt stedet, bestemte man at fortsætte udgravningen og frilægge så meget af bygningen som det var muligt på grund af vejene.Den 18-8-59 afsluttedes udgravningen, og det endelige resultat udviser, at bygningen har bestået af et skib og kor af gotisk form. Skibet er kvadratisk og størrelsen er ca. 21 x 22 m i udvendig mål (målene angivet ved kampestensfundamenterne). På sydmuren er 4 stræbepiller, der ligger med en fast indbyrdes afstand på ca. 4,30 m, således at den vestligste og den østligste pille ligger i forlængelse af skibets vest- og østmur. Symmetrisk med sydmueren ligger nordmuren fritlagt med 3 piller, idet den næstøstligste pille må formodes at ligge under vejen. På vestmuren 4 piller, dog ikke i samme system som på nord- og sydmur. De to midterste piller er trukket ud mod hjørnerne således, at de er anbragt i forlængelse af korets nord- og sydmur. Det indvendige kirkerum har været forsynet med 4 søjler, alle bestemt af stræbepillernes placering, og hvoraf det var muligt at frilægge de to sydligste. Anlæget har således været treskibet, med et skib i forlængelse af koret og to forholdsvis smalle sideskibe. Mod skibets østmur, der ikke er forsynet med stræbepiller, ligger koret, der måler 12 x 17 m (stadig i udvendig mål). Koret har en tresidet afslutning med 4 udvendige hjørnepiller, hvoraf de tre nordligste kunne fritlægges. Midt på korets nordmur er anbragt en stræbepille, således at man i koret bevarer den samme fagdeling mellem pillernes som i skibet. Hele korets sydmur er beliggende under vejen.... [Fortsætter]31/10 1959J. Blache HolmVedlagt sagen:Udgravningsdokumentation i form af snit- og plantegninger.Korresp. af d. 30/8 1959 ml. Seminarieadjunkt H.V. Gregersen, Haderslev, og N02.Lister over møntfund: F.P. 2876 og F.P. 2634. Ovennævnte mønter er fundet ved NM'II's undersøgelse af ruinerne af Årup kapel i sommeren 1965. De med + mærkede mønter er indlagte, nogle af dem fotograferede.2002-01-14: Senmiddelalderligt valfartskapel, viet Skt. Anna, nedrevet ved reformationen. Ligger som en lille park ved et vejkryds.

    B2FINDarrow_drop_down
    B2FIND
    Dataset . 2020
    Data sources: B2FIND
    0
    citations0
    popularityAverage
    influenceAverage
    impulseAverage
    BIP!Powered by BIP!
    more_vert
      B2FINDarrow_drop_down
      B2FIND
      Dataset . 2020
      Data sources: B2FIND
Advanced search in Research products
Research products
arrow_drop_down
Searching FieldsTerms
Subject
arrow_drop_down
includes
arrow_drop_down
The following results are related to Digital Humanities and Cultural Heritage. Are you interested to view more results? Visit OpenAIRE - Explore.
23 Research products (1 rule applied)
  • Authors: Horsens Museum;

    This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 1897 : Her har ligget et Kapel, hvorom det hedder i "Danske Atlas" (IV B. S. 199): "Ved Byen (Brestenbro) er en Kilde, hvorved skal have staaet et Kloster eller et Kapel eller nogen anden Bygning hvis [?] findes, og hedder Stedet endnu den gamle Kirkegaard". Der opgraves endnu Grundsten og Munkesten fra Grunden. En Del brokker af Munkesten laa paa Stedet.1897 : Her har ligget et Kapel, hvorom det hedder i "Danske Atlas" (IV B. S. 199): "Ved Byen (Brestenbro) er en Kilde, hvorved skal have staaet et Kloster eller et Kapel eller nogen anden Bygning hvis [?] findes, og hedder Stedet endnu den gamle Kirkegaard". Der opgraves endnu Grundsten og Munkesten fra Grunden. En Del brokker af Munkesten laa paa Stedet.

    B2FINDarrow_drop_down
    B2FIND
    Dataset . 2020
    Data sources: B2FIND
    0
    citations0
    popularityAverage
    influenceAverage
    impulseAverage
    BIP!Powered by BIP!
    more_vert
      B2FINDarrow_drop_down
      B2FIND
      Dataset . 2020
      Data sources: B2FIND
  • Authors: Museum Vestsjælland;

    This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 1874 : Paa Græslodden ved Lumbsaas østre Byskjæl skal der have ligget en Kirke eller et Kapel, opført da Sognekirken i Højby stod i Ban. Der er tydelige Spor til, at en Bygning har været opført her: Jorden er rød af Murstensbrokker og flere Munkesten findes i Byhegnet. Lodden har været under Plov i mindst 55 Aar [1820], men man har ikke i den Tid truffet paa nogen hel Mur eller paa Grundsten. - Den ovenfor liggende Del af Aasebakken kaldes Kirkeaasen. (se Matr.Nr.7d).1968 : Påtænkt undersøgelse af sb.7,8,9,10,20 og 203 i forbindelse med anlæg af "Kirkeåsvejen" over Trundholm Mose til Lumsås.1874 : Paa Græslodden ved Lumbsaas østre Byskjæl skal der have ligget en Kirke eller et Kapel, opført da Sognekirken i Højby stod i Ban. Der er tydelige Spor til, at en Bygning har været opført her: Jorden er rød af Murstensbrokker og flere Munkesten findes i Byhegnet. Lodden har været under Plov i mindst 55 Aar [1820], men man har ikke i den Tid truffet paa nogen hel Mur eller paa Grundsten. - Den ovenfor liggende Del af Aasebakken kaldes Kirkeaasen. (se Matr.Nr.7d).1968 : Påtænkt undersøgelse af sb.7,8,9,10,20 og 203 i forbindelse med anlæg af "Kirkeåsvejen" over Trundholm Mose til Lumsås.

    B2FINDarrow_drop_down
    B2FIND
    Dataset . 2020
    Data sources: B2FIND
    0
    citations0
    popularityAverage
    influenceAverage
    impulseAverage
    BIP!Powered by BIP!
    more_vert
      B2FINDarrow_drop_down
      B2FIND
      Dataset . 2020
      Data sources: B2FIND
  • Authors: Museet på Koldinghus;

    This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 1921-09 : Sb. 20.05.07-41.Stepping Sogn. Tyrstrup H.Nord for Højrup, tæt ved den gl. Grænse, skal ifølge Traditionen findes en Kirketomt.Museumsd. Lund, Haderslev, relat. Sept. 1921.sml. Trap (1864) p. 39 og 41.1962-08-21: NM 655/62. Sb. 20.05.07-41.Brev af d. 21/8 1962 ml. lærer Viggo Vandkær Thomsen, Ødis sogneskole pr. Ødis, og N02. Herr lærer Viggo Vandkær Thomsen, Ødis sogneskole pr. Ødis. Som svar på deres brev af 14. d.m. med forespørgsel om den gamle Højrup kirkes beliggenhed kan jeg meddele Dem, at Nationalmuseet ikke har andre oplysninger herom end hvad, der er publiceret i Danmarks Kirker, XX Haderslev amt, side 347: Højrup kirke, Sønder-Tyrstrup herred. Højrup by i Stepping sogn skal tidligere have haft en kirke fælles med Bramdrup (Ødis sogn, Vejle amt); ifølge præsteindberetningen til Thurah 1754 kunne man endnu på den tid se ruiner af kirken i Højrup sov, ikke langt fra det sted, hvor en stor eg, kaldet Farres konge, stod. Med venlig hilsen p. m. v. Fritze Lindahl museumsinspektør Vedlagt sagen: Korresp. af d. 14/8; 21/8 1962 ml. lærer Viggo Vandkær Thomsen, Ødis sogneskole pr. Ødis, og N02.0000 : Her har ligget et kapel. Syldstenen fjernet før 1900.2009-09-01: Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev forsøgte ved arkæologisk prøvegravning sept. 2009 at efterspore Højrup kirketomt. Et område på ialt 4,5 hektar omkring det afsatte sb-punkt samt øst og nordøst herfor prøvegravedes. Tomten blev ikke genfundet. Muligvis ligger tomten længere mod vest - altså vest for Stenskærvej.1921-09 : Sb. 20.05.07-41.Stepping Sogn. Tyrstrup H.Nord for Højrup, tæt ved den gl. Grænse, skal ifølge Traditionen findes en Kirketomt.Museumsd. Lund, Haderslev, relat. Sept. 1921.sml. Trap (1864) p. 39 og 41.1962-08-21: NM 655/62. Sb. 20.05.07-41.Brev af d. 21/8 1962 ml. lærer Viggo Vandkær Thomsen, Ødis sogneskole pr. Ødis, og N02. Herr lærer Viggo Vandkær Thomsen, Ødis sogneskole pr. Ødis. Som svar på deres brev af 14. d.m. med forespørgsel om den gamle Højrup kirkes beliggenhed kan jeg meddele Dem, at Nationalmuseet ikke har andre oplysninger herom end hvad, der er publiceret i Danmarks Kirker, XX Haderslev amt, side 347: Højrup kirke, Sønder-Tyrstrup herred. Højrup by i Stepping sogn skal tidligere have haft en kirke fælles med Bramdrup (Ødis sogn, Vejle amt); ifølge præsteindberetningen til Thurah 1754 kunne man endnu på den tid se ruiner af kirken i Højrup sov, ikke langt fra det sted, hvor en stor eg, kaldet Farres konge, stod. Med venlig hilsen p. m. v. Fritze Lindahl museumsinspektør Vedlagt sagen: Korresp. af d. 14/8; 21/8 1962 ml. lærer Viggo Vandkær Thomsen, Ødis sogneskole pr. Ødis, og N02.0000 : Her har ligget et kapel. Syldstenen fjernet før 1900.2009-09-01: Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev forsøgte ved arkæologisk prøvegravning sept. 2009 at efterspore Højrup kirketomt. Et område på ialt 4,5 hektar omkring det afsatte sb-punkt samt øst og nordøst herfor prøvegravedes. Tomten blev ikke genfundet. Muligvis ligger tomten længere mod vest - altså vest for Stenskærvej.

    B2FINDarrow_drop_down
    B2FIND
    Dataset . 2020
    Data sources: B2FIND
    0
    citations0
    popularityAverage
    influenceAverage
    impulseAverage
    BIP!Powered by BIP!
    more_vert
      B2FINDarrow_drop_down
      B2FIND
      Dataset . 2020
      Data sources: B2FIND
  • Authors: Museum Sydøstdanmark;

    This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 1989-05-11: Ved undersøgelse af et 1,5 x 1,5 m hul (til et træ) på den sydvestlige del af kirkepladsen fandtes 5 grave, som alle kan være anlagt efter middelalderen.2009-01-09: I forbindelse med nedgravning af kabler og opsætning af nyt lys omkring Sct. Peders Kirke undersøgtes to begravelser samt kulturlag ned til ca. 2 meters dybde. En mængde løsfundne knogler blev opsamlet. Skeletterne af to voksne individer G1 og G4 lå begge med armstilling B/C, G1 blot ca. 50 cm under nuværende terræn (nyere tid), G4 ca. 160 cm under nuværende terræn (middelalder). Der kan fortsat påtræffes uforstyrrede begravelser på arealet på trods af gentagen anlægsaktivitet.1984 : Sct. Peders Kirke betragtes som en stormandskirke og er opført før 1135. Kirken har fra begyndelsen haft omliggende kirkegård. Kirkegården var i brug til 1820'erne. Ved en omlægning af Kirkepladsen fra parkeringsplads til grønt område udlagdes søgegrøfter mellem kirken og Boderne (NÆM 1984:400-A), hvorved fandtes væsentlige dele af Søndre Vor Frue Kapels fundamenter samt en række grave såvel inde i kapellet som i arealet mellem kapellet og Boderne. Kapellet har været 13 m langt i Ø-V og 6 m bredt regnet fra søndre korsarms gavl. Det er opført 1224/1234. Kapellet har fungeret som våbenhus for kirken indtil det, sammen med det øst for liggende sakristi, blev revet ned i 1798. I området nord for kirken fremkom fundamentet af den nordre korsarm opført i teglsten. Dette viser, at den nordre korsarm er lidt yngre end den søndre, der er opført i kalksten (NÆM 1984:400-B). I arealerne øst for kirken ligger væsentlige rester af dels kirkegårdsmuren, dels fragmenter til et antal bygninger, som har ligget ved Købmagergades sydside og langs kirkegårdsmurens østside (NÆM 1984:400-C). Endvidere blev der undersøgt et ca. 8 x 6 m stort felt ud for det sydvestlige kirkehjørne, hvor der fremkom fundamenter af våbenhuset fra 1800-årene, opført som et rammeværk med fodrem på syldsten, beklædt med brædder (NÆM 1984:400-D).2008-11-24: Ved opgravning af større skydehul er d.d. påtruffet en begravelse in situ i ca. 160 cm's dybde, ligesom kulturlag er gennemgravet og synlige i profil.2008-11-24: I forbindelse med nedgravning af kabler og opsætning af nyt lys omkring Sct. Peders Kirke fremkom to begravelser samt en mængde løsfundne knogler, som blev renset, dokumenteret og hjemtaget efter en kortvarig undersøgelse. Skeletterne af to voksne individer G1 og G4 lå begge med armstilling B/C: G1 blot ca. 50 cm under nuværende terræn, mens G4 lå ca. 160 cm under nuværende terræn. G4 anses derfor for ældre end G1.1986 : Undersøgelse af seks plantehuller til træer nordvest for kirken. Kirkegårdens udstrækning kunne derved fastlægges også vest for kirken.1978 : Ved gennemgang af museets tidligere byudgravninger fremkom denne sag, der ikke tidligere er blevet fundanmeldt. Under restaureringen af Skt. Peders Kirkes interiør i 1978-79 foretog Nationalmuseet en række undersøgelser i forbindelse med gulvarbejderne. Formålet var at udrede de ældre forhold omkring hovedalteret samt gulvforhold både i middelalderen og nyere tid. Desuden eftersøgtes eventuelle rester af ældre kirker på stedet. I den søndre udbygning foretoges en gulvundersøgelse og den romanske kirkes forholdsvis velbevaret sydportal blev nærmere undersøgt.2011-06-16: En boring i Sct. Peders Kirke i Næstved i første fag umiddelbart inden for tårnrummer ramte ned i en grav, hvis bund ligger ca. 225 cm under nuværende gulv i kirken2009-10-27: Overvågning af gravning af fundamentshul i forbindelse med opsætning af bronzeskulptur (munk) ved Sct. Peders Kirke, Næstved.2014 : Gennembrydnign af murværk i højkirkens sydside2014 : Undersøgelse af murværk i højkirkens sydmur, vestre fag i forbindelse med gennembrydning til etablering af en mindre døråbning.Udgravning til pladefundament i forbindelse med etablering af orgel pulpitur.1985 : I forbindelse med nedlæggelse af vandledning i Sct. Peders kirkeplads nord for kirken fremkom i 2 søgegrøfter ialt 6 begravelser fra middelalderen. I begge grøfter blev kirkegårdens afgrænsning fastlagt.1987-04-27: Udgravning langs nordsiden og vestgavlen af Vesthuset, den vestlige del af Boderne, forud for anlæggelse af et omfangsdræn. Det viste sig, at Vesthuset er opført på et granitfundament, som sandsynligvis er lig med det gamle fundamet til den tidligere kirkegårdsmur (fra ca. 1200). Ved gavlen var terrænet hævet så meget, at en oprindelig dør nu fremtræder forklædt som vindue. Iagttagelserne kunne fortsættes langs nordsiden af Boderne mod øst, hvor Tuesens Boder viste sig at være opført med fuld teglstensmur helt ned til fundamentet også ud mod kirkegården, hvor muren fra opførelsen har været dækket af jord, en iagttagelse, som understreger den høje kvalitet i Tuesens byggeri o. 1480.1986 : I forbindelse med nedlæggelse af ledning undersøgtes et parti af fundamentet og de nederste skifter af kirkegårdsmuren øst for kirken.2008-11-20: Der skal opsættes nyt lys omkring Sct. Peders Kirke og i forbindelse med kabelnedlægning er der fremgravet en begravelse in situ.

    B2FINDarrow_drop_down
    B2FIND
    Dataset . 2020
    Data sources: B2FIND
    0
    citations0
    popularityAverage
    influenceAverage
    impulseAverage
    BIP!Powered by BIP!
    more_vert
      B2FINDarrow_drop_down
      B2FIND
      Dataset . 2020
      Data sources: B2FIND
  • Authors: Bornholms Museum;

    This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 1877 : Omtrent 200 Alen nordøst for Gaarden har i ældre Tid ligget et Kapel, kaldet "Hellig-Trefoldigheds-Kapel", hvis Mure endnu tildels vare bevarede i Thurahs Tid, og hvis Grundstene bleve oppløjede af Helligdomsgaardens forrige Ejer (Smlgn. hermed Brunins :"Konstanteckningar under en resa till Bornholm", Side 198, hvor "Kildesgaarden" fejlagtig nævnes istdf. Helligdomsgaarden). Endnu findes her jævnlig ved Pløjningen Murbrokker med Cement.2008-04-08: Geomagnetisk kortlægning af Trinitatis kapel. Med støtte fra Dronningens Arkæologiske Fond og Bornholmstrafikken.2017-09-16: Kort beskrivelseKapellet omtales ikke i de middelalderlige kilder, men udførligt i 1624 i indberetning til Ole Worm. Anlæggets bevaringstilstandSten/fundament/stolpehuller/grave under jordoverfladen. En præcis lokalisering kendes ikke. 1624 var der endnu synlige ruiner. 1830 kan man stadig se en mindre forhøjning på marken, hvor kapellet skal have stået.Tilknyttet funktionHelligkilde.Helligdomskilden (SV 664), en klippeskål eller “jættegryde” i havstokken, har været en væsentlig baggrund for kapellet Nedlæggelsestid Antaget efter reformationen (1525-1600).1624 kunne ruiner ses, så kapellet er antagelig nedlagt i tiden efter reformationen.TrusselgradTruet (dyrkning).KilderDanmarks Kirker1877 : Omtrent 200 Alen nordøst for Gaarden har i ældre Tid ligget et Kapel, kaldet "Hellig-Trefoldigheds-Kapel", hvis Mure endnu tildels vare bevarede i Thurahs Tid, og hvis Grundstene bleve oppløjede af Helligdomsgaardens forrige Ejer (Smlgn. hermed Brunins :"Konstanteckningar under en resa till Bornholm", Side 198, hvor "Kildesgaarden" fejlagtig nævnes istdf. Helligdomsgaarden). Endnu findes her jævnlig ved Pløjningen Murbrokker med Cement.2008-04-08: Geomagnetisk kortlægning af Trinitatis kapel. Med støtte fra Dronningens Arkæologiske Fond og Bornholmstrafikken.2017-09-16: Kort beskrivelseKapellet omtales ikke i de middelalderlige kilder, men udførligt i 1624 i indberetning til Ole Worm. Anlæggets bevaringstilstandSten/fundament/stolpehuller/grave under jordoverfladen. En præcis lokalisering kendes ikke. 1624 var der endnu synlige ruiner. 1830 kan man stadig se en mindre forhøjning på marken, hvor kapellet skal have stået.Tilknyttet funktionHelligkilde.Helligdomskilden (SV 664), en klippeskål eller “jættegryde” i havstokken, har været en væsentlig baggrund for kapellet Nedlæggelsestid Antaget efter reformationen (1525-1600).1624 kunne ruiner ses, så kapellet er antagelig nedlagt i tiden efter reformationen.TrusselgradTruet (dyrkning).KilderDanmarks Kirker

    B2FINDarrow_drop_down
    B2FIND
    Dataset . 2020
    Data sources: B2FIND
    0
    citations0
    popularityAverage
    influenceAverage
    impulseAverage
    BIP!Powered by BIP!
    more_vert
      B2FINDarrow_drop_down
      B2FIND
      Dataset . 2020
      Data sources: B2FIND
  • Authors: Museum Vestsjælland;

    This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 1874 : Paa "Kapelbakken" har man truffet Tomten til en af røde Munkesten opført Bygning, liggende i Retningen V-Ø. 15-16 Al. l. c. 12 Al. br. Murtykkelsen skal have været c. 1 1/4 Al. og Gulvet var lagt af flade Kampestene med tydelige Spor af Slid. Under det fandt man enkelte Hovedskaller og andre Ben af Mennesker. Man har endvidre fundet en Sølvmønt af størrelse som 1[?] der var ganske tynd og viste Præget af en Konge med Scepter og Rigsæble i Grunden til Bygningen.- Et Sagn vil, at Odden Kirke har været opført paa denne Plads, midt imellem Byerne før den flyttedes til Overby, et andet vil, at Planen om at opføre en Kirke her paa Stedet ikke blev udført, idet Troldfolket om Natten førte Stenene til Overby.- De Spor, der ere trufne af det nedrevne Kapel eller Kirke, synes dog at vidne om, at Bygningen har staaet færdig og er bleven benyttet.2018-12 : Kort beskrivelse Der er ingen omtale i de skriftlige kilder af en kirke på dette sted. “Kapelbakken” som betegnelse for stedet optræder først i nyere tid. Anlæggets bevaringstilstand Sten/fundament/stolpehuller/grave under jordoverfladen. I 1874 omtales tomten af en bygning med 1 m brede fundamenter (10 × 7,5 m) gulv af flade marksten. Under og omkring bygningen blev lokaliseret og udgravet en del grave. Nedlæggelsestid Antaget yngre middelalder (1300-1525) Da kirken ikke er omtalt i forbindelse med landehjælpen 1524 eller klokkeskatten 1528-29, må det antages – om end grundlaget er spinkelt – at kirken er nedlagt allerede i senmiddelalderen. Trusselgrad Truet (byggeri og anlæg).Tomten er fjernet i slutningen af 1800-tallet. Grave kan stadig være bevaret. Kilder Danmarks Kirker Engberg, N.: Ødekirker og middelalderen i Nordvestsjælland. I Fra Nordvestsjælland 2005-2006 Antikvarisk-Topografisk Arkiv, Nationalmuseet1874 : Paa "Kapelbakken" har man truffet Tomten til en af røde Munkesten opført Bygning, liggende i Retningen V-Ø. 15-16 Al. l. c. 12 Al. br. Murtykkelsen skal have været c. 1 1/4 Al. og Gulvet var lagt af flade Kampestene med tydelige Spor af Slid. Under det fandt man enkelte Hovedskaller og andre Ben af Mennesker. Man har endvidre fundet en Sølvmønt af størrelse som 1[?] der var ganske tynd og viste Præget af en Konge med Scepter og Rigsæble i Grunden til Bygningen.- Et Sagn vil, at Odden Kirke har været opført paa denne Plads, midt imellem Byerne før den flyttedes til Overby, et andet vil, at Planen om at opføre en Kirke her paa Stedet ikke blev udført, idet Troldfolket om Natten førte Stenene til Overby.- De Spor, der ere trufne af det nedrevne Kapel eller Kirke, synes dog at vidne om, at Bygningen har staaet færdig og er bleven benyttet.2018-12 : Kort beskrivelse Der er ingen omtale i de skriftlige kilder af en kirke på dette sted. “Kapelbakken” som betegnelse for stedet optræder først i nyere tid. Anlæggets bevaringstilstand Sten/fundament/stolpehuller/grave under jordoverfladen. I 1874 omtales tomten af en bygning med 1 m brede fundamenter (10 × 7,5 m) gulv af flade marksten. Under og omkring bygningen blev lokaliseret og udgravet en del grave. Nedlæggelsestid Antaget yngre middelalder (1300-1525) Da kirken ikke er omtalt i forbindelse med landehjælpen 1524 eller klokkeskatten 1528-29, må det antages – om end grundlaget er spinkelt – at kirken er nedlagt allerede i senmiddelalderen. Trusselgrad Truet (byggeri og anlæg).Tomten er fjernet i slutningen af 1800-tallet. Grave kan stadig være bevaret. Kilder Danmarks Kirker Engberg, N.: Ødekirker og middelalderen i Nordvestsjælland. I Fra Nordvestsjælland 2005-2006 Antikvarisk-Topografisk Arkiv, Nationalmuseet

    B2FINDarrow_drop_down
    B2FIND
    Dataset . 2020
    Data sources: B2FIND
    0
    citations0
    popularityAverage
    influenceAverage
    impulseAverage
    BIP!Powered by BIP!
    more_vert
      B2FINDarrow_drop_down
      B2FIND
      Dataset . 2020
      Data sources: B2FIND
  • Authors: Viborg Museum;

    This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 1988 : I forbindelse med fjernvarmerenovering i Domkirkestræde og i retning af Domkirkens vestflanke blev iagttaget udsmidslag efter den store bybrand i 1726. Ved selve Domkirkestræde svage spor efter kirkegårdsafgrænsningen og en del grave inde på selve kirkegården.1984 : Ruinerne af middelalderlige tilbygninger til domkirken, bl.a. to kapeller og konventshuset, samt den vestlige del af den senmiddelalderlige bispegård (senere Domhuset) er beliggende under jordoverfladen.1999-03-25: Anlæggene 3, 4 og 5, Begivenhederne 4 - 9 samt genstandsnumrene stammer fra sb. 236 som er slettet.1993-11-30: FP 4581 (VSM 822 E 3):Hulpenning, Erik af Pommern, Galster 5, ca. 1400-1420.Fundet ved udgravning af en muret kælder syd for domkirkens sydvesttårn.2018-11-28: Planer om udbedring af sætningsskade ved en regnvandsbrønd på det fortidsmindefredede område umiddelbart sydøst for domkirkens søndre tårn i kirkens vestparti.2018-03-25: Viborg Museum gennemførte i marts 2019 en arkæologisk forundersøgelse på det fortidsmindefredede areal syd for Viborg Domkirke i forbindelse med udskiftningen af en regnvandsbrønd. Der blev fundet spor af væsentlige fortidsminder i form af et stenfundament ca. 1,2 m under terrænoverfladen. Frilægningen var meget begrænset og tolkningen derfor usikker, men fundet kan muligvis have relation til en ældre planlagt udformning af domkirkens vestparti, og det vil givet fald medføre en datering til af fundet til ældre middelalder. Bortset fra frilægningen af stenene i overfladen, blev der ikke foretaget yderligere indgreb i det fredede stenfundamentet. Den nye regnvandsbrønd blev afkortet, således at stenfundamentet findes bevaret under bunden af brønden med et tyndt lag sand som buffer.1988 : 1 mønt fundet ved udgravning under gulvlaget af en muret kælder syd for domkirkens sydvesttårn. FP 4928: 1 defekt hulpenning, sandsynligvis Mecklenburg, fra 1360erne.1988-05-05: I forbindelse med ledningsarbejder i Viborg domkirkes vestkrypt fremkom syd for kirken den vestre mur af en senmiddelalderlig kælder. Muren var bevaret i 10 skifters højde (munkesten) og en niche blev registreret. Foruden vestmuren fremkom ved gravningen også en Ø-V gående tværmur i kælderen. Kælderen udgør en del af en hidtil ukendt bygning, som antages at være del af et omfattende kannikekompleks.2002-01 : Kapel o. lign. har været tilbygninger til domkirken.1988 : I forbindelse med fjernvarmerenovering i Domkirkestræde og i retning af Domkirkens vestflanke blev iagttaget udsmidslag efter den store bybrand i 1726. Ved selve Domkirkestræde svage spor efter kirkegårdsafgrænsningen og en del grave inde på selve kirkegården.1984 : Ruinerne af middelalderlige tilbygninger til domkirken, bl.a. to kapeller og konventshuset, samt den vestlige del af den senmiddelalderlige bispegård (senere Domhuset) er beliggende under jordoverfladen.1999-03-25: Anlæggene 3, 4 og 5, Begivenhederne 4 - 9 samt genstandsnumrene stammer fra sb. 236 som er slettet.1993-11-30: FP 4581 (VSM 822 E 3):Hulpenning, Erik af Pommern, Galster 5, ca. 1400-1420.Fundet ved udgravning af en muret kælder syd for domkirkens sydvesttårn.2018-11-28: Planer om udbedring af sætningsskade ved en regnvandsbrønd på det fortidsmindefredede område umiddelbart sydøst for domkirkens søndre tårn i kirkens vestparti.2018-03-25: Viborg Museum gennemførte i marts 2019 en arkæologisk forundersøgelse på det fortidsmindefredede areal syd for Viborg Domkirke i forbindelse med udskiftningen af en regnvandsbrønd. Der blev fundet spor af væsentlige fortidsminder i form af et stenfundament ca. 1,2 m under terrænoverfladen. Frilægningen var meget begrænset og tolkningen derfor usikker, men fundet kan muligvis have relation til en ældre planlagt udformning af domkirkens vestparti, og det vil givet fald medføre en datering til af fundet til ældre middelalder. Bortset fra frilægningen af stenene i overfladen, blev der ikke foretaget yderligere indgreb i det fredede stenfundamentet. Den nye regnvandsbrønd blev afkortet, således at stenfundamentet findes bevaret under bunden af brønden med et tyndt lag sand som buffer.1988 : 1 mønt fundet ved udgravning under gulvlaget af en muret kælder syd for domkirkens sydvesttårn. FP 4928: 1 defekt hulpenning, sandsynligvis Mecklenburg, fra 1360erne.1988-05-05: I forbindelse med ledningsarbejder i Viborg domkirkes vestkrypt fremkom syd for kirken den vestre mur af en senmiddelalderlig kælder. Muren var bevaret i 10 skifters højde (munkesten) og en niche blev registreret. Foruden vestmuren fremkom ved gravningen også en Ø-V gående tværmur i kælderen. Kælderen udgør en del af en hidtil ukendt bygning, som antages at være del af et omfattende kannikekompleks.2002-01 : Kapel o. lign. har været tilbygninger til domkirken.

    B2FINDarrow_drop_down
    B2FIND
    Dataset . 2020
    Data sources: B2FIND
    0
    citations0
    popularityAverage
    influenceAverage
    impulseAverage
    BIP!Powered by BIP!
    more_vert
      B2FINDarrow_drop_down
      B2FIND
      Dataset . 2020
      Data sources: B2FIND
  • Authors: Museum Nordsjælland;

    This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 1886 : Lige øst for Indhegningen oppløies Murbrokker, her skal et Kapel have staaet.

    B2FINDarrow_drop_down
    B2FIND
    Dataset . 2020
    Data sources: B2FIND
    0
    citations0
    popularityAverage
    influenceAverage
    impulseAverage
    BIP!Powered by BIP!
    more_vert
      B2FINDarrow_drop_down
      B2FIND
      Dataset . 2020
      Data sources: B2FIND
  • Authors: Museum Nordsjælland;

    This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 2002-01-21: Er muligvis ikke Sct. Jacobs kapel, men en sognekirke - omend Gurre sogn ikke kendes fra skriftlige kilder. Sct. Jacobs Kapel skal muligvis søges indenfor borgens mure (Gurre Slotsruin, sb. 40).1935 : De synlige rester af en del grundsten, der tildels ligger på plads, således at man kan skønne om bygningens udstrækning og beliggenhed. Et lille stykke fast murværk findes også. Arealet måler 35 x 16 m. Ruinen ligger ca. 350 m øst for slotsruinen og ca. 100 m syd for byvejen.1953 : Skt. Jakobs Kapel ligger lidt øst for slotsruinen. Kapellet har bestået af skib og kor. Der er inden for kirkens mure fundet en del begravelser.1989-10-09: Sct. Jacobs Kapel.Kampestensfudamentet til et ca. 28,3 m (ø-v) x 8,7 m (n-s)stort kapel. Fundamentet er ca. 1,8 m bredt.Kapellet har bestået af et tårn mod vest med et med etfremspringende trappehus på nordsiden, et hovedskib, der eropdelt i en lille vestlig og en større østlig sektion og etsmallere kor mod øst. På nordsiden af kapellet er tilføjetet våbenhus og et sakristi udenpå hhv. kapellets hovedskibog kor.Langs nordsiden af det indhegnede område ligger mange sten"til overs".Fundamenterne til kapellet er beliggende i et lillegræsklædt, indhegnet område med løvtræer. Midt i koretvokser en gammel tjørn mens sakristiet er smule ødelagt afen hyld. På tårnets vest- og nordmur vokser en gammel røn oget gammelt vildæbletræ. I det hele taget er de nordligebygniger bevokset med hyldetræer.Anlægget er omgivet af græsningsområde til tre sider mensden fjerde, østlige side ligger op til en campingplads. Etlevende hegn skjuler dog campingpladsen fra kapellet. Sydfor det indhegnede område løber et vandløb. Ca. 50 m syd fordet indhegnede område står en lille, forfalden bliklade.Der er adgang til kapellet ad en grusvej fra landevejen. Derer skilte til kapellet og ved dette er der opsat eninformationstavle af Skov- og Naturstyrelsen.** Seværdighedsforklaring **Seværdigt og illustrativt anlæg, som yderligere bliverinteressant ved at være en del af Gurre Slotsruin.Bevoksning: 1989: Græs og Løvtræer2012-04-17: Fortidsmindet blev fundet som beskrevet.2015-07-03: Tilstandsvurdering Sct. Jacobs Kapel

    B2FINDarrow_drop_down
    B2FIND
    Dataset . 2020
    Data sources: B2FIND
    0
    citations0
    popularityAverage
    influenceAverage
    impulseAverage
    BIP!Powered by BIP!
    more_vert
      B2FINDarrow_drop_down
      B2FIND
      Dataset . 2020
      Data sources: B2FIND
  • Authors: Museum Sønderjylland;

    This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 1959-01-05: Sb. 22.01.03-42.Avisudklip af d. 5/1 1959 fra Der Nordschleswiger om "Die Kapelle von Hillingstede - Ist beim Gut Aarup das Fundament der zweiten Kirche Enstedts gefunden?".0000 : Kapeltomt. Undersøgt ved N.M. 2 (arkitektstuderende Blanche Holm) i 1965. Fundament af gotisk kapel med skib på ca. 21 x 22 m med 4 søjler, og kor på 12 x 17m (alle mål udvendige) med tresidet afslutning. Spor af ældre bygning på skibets plads.1959 : N02 461/59; N02 979/60; N02 341/61; N02 675/62. Sb. 22.01.03-42. NM D 351-356/1959.Div. korresp., fredningspapirer, avisudklip, udgravningsberetning for 1959 mv. af 1959-62 ang. Aarup kapeltomt. Sb. 22.01.03-42.1964 : N02 695/64; N02 74/65; N02 769/66; N02 612/67. Sb. 22.01.03-42. NM D 3824/1966; NM D 3919/1966.Div. korresp., regnskaber, fundlister, fredningspapirer, avisudklip mv. af 1964-67 ang. Aarup kapeltomt. Sb. 22.01.03-42.[M.C.O. 2015 - udgravningsberetning for NM's undersøgelser i 1965 blev ikke fundet.]1965-05-30: Sb. 22.01.03-42.Avisudklip af d. 30/5 1965 fra Jyske Tidende om "Sct. Annas helligdom tilintetgjort af hævngerrige bønder? Mange spørgsmålstegn ved det kolosale valfarts-kapel, Nationalmuseets folk er i færd med at udgrave i Årup nær Åbenrå".1959-07-09: N02 675/62; N02 461/59. Sb. 22.01.03-42.I anledning af udgivelsen af værket Danmarks Kirker for Aabenraa amt, foranledigede Nationalmuseets 2.afdeling en undersøgelse af en formodet kirketomt i Aarup (Ensted sogn), hvor husmand Peter Todsen på sin mark havde frilagt nogle kampestensfundamenter. Efter en besigtigelse af stedet konstaterede museumsinspektør Hans Stiesdal, at der sandsynligvis var tale om et kirkebyggeri, og den 9.7.59 startede undertegnede på en udgravning, der havde til formål i løbet af en halv snes dage at lokalisere og bestemme karakteren af kirkens plan.Efter 10 dages udgravning kunne det fastslås, at der var tale om et kirkebyggeri af usædvanlig karakter og dimension. Kirketomten lod sig ikke begrænse til pågældende mark, men fortsatte ind under et T-formet vejkryds og videre ud på de omliggende marker. Trods sin uheldige beliggenhed midt i vejkrydset lykkedes det at fritlægge bygningens samtlige hjørner, således at hoveddispositionen i bygningsanlæget kunne fastlægges. Efter at museumsinspektør Erik Skov havde besøgt stedet, bestemte man at fortsætte udgravningen og frilægge så meget af bygningen som det var muligt på grund af vejene.Den 18-8-59 afsluttedes udgravningen, og det endelige resultat udviser, at bygningen har bestået af et skib og kor af gotisk form. Skibet er kvadratisk og størrelsen er ca. 21 x 22 m i udvendig mål (målene angivet ved kampestensfundamenterne). På sydmuren er 4 stræbepiller, der ligger med en fast indbyrdes afstand på ca. 4,30 m, således at den vestligste og den østligste pille ligger i forlængelse af skibets vest- og østmur. Symmetrisk med sydmueren ligger nordmuren fritlagt med 3 piller, idet den næstøstligste pille må formodes at ligge under vejen. På vestmuren 4 piller, dog ikke i samme system som på nord- og sydmur. De to midterste piller er trukket ud mod hjørnerne således, at de er anbragt i forlængelse af korets nord- og sydmur. Det indvendige kirkerum har været forsynet med 4 søjler, alle bestemt af stræbepillernes placering, og hvoraf det var muligt at frilægge de to sydligste. Anlæget har således været treskibet, med et skib i forlængelse af koret og to forholdsvis smalle sideskibe. Mod skibets østmur, der ikke er forsynet med stræbepiller, ligger koret, der måler 12 x 17 m (stadig i udvendig mål). Koret har en tresidet afslutning med 4 udvendige hjørnepiller, hvoraf de tre nordligste kunne fritlægges. Midt på korets nordmur er anbragt en stræbepille, således at man i koret bevarer den samme fagdeling mellem pillernes som i skibet. Hele korets sydmur er beliggende under vejen.... [Fortsætter]31/10 1959J. Blache HolmVedlagt sagen:Udgravningsdokumentation i form af snit- og plantegninger.Korresp. af d. 30/8 1959 ml. Seminarieadjunkt H.V. Gregersen, Haderslev, og N02.Lister over møntfund: F.P. 2876 og F.P. 2634. Ovennævnte mønter er fundet ved NM'II's undersøgelse af ruinerne af Årup kapel i sommeren 1965. De med + mærkede mønter er indlagte, nogle af dem fotograferede.2002-01-14: Senmiddelalderligt valfartskapel, viet Skt. Anna, nedrevet ved reformationen. Ligger som en lille park ved et vejkryds.1959-01-05: Sb. 22.01.03-42.Avisudklip af d. 5/1 1959 fra Der Nordschleswiger om "Die Kapelle von Hillingstede - Ist beim Gut Aarup das Fundament der zweiten Kirche Enstedts gefunden?".0000 : Kapeltomt. Undersøgt ved N.M. 2 (arkitektstuderende Blanche Holm) i 1965. Fundament af gotisk kapel med skib på ca. 21 x 22 m med 4 søjler, og kor på 12 x 17m (alle mål udvendige) med tresidet afslutning. Spor af ældre bygning på skibets plads.1959 : N02 461/59; N02 979/60; N02 341/61; N02 675/62. Sb. 22.01.03-42. NM D 351-356/1959.Div. korresp., fredningspapirer, avisudklip, udgravningsberetning for 1959 mv. af 1959-62 ang. Aarup kapeltomt. Sb. 22.01.03-42.1964 : N02 695/64; N02 74/65; N02 769/66; N02 612/67. Sb. 22.01.03-42. NM D 3824/1966; NM D 3919/1966.Div. korresp., regnskaber, fundlister, fredningspapirer, avisudklip mv. af 1964-67 ang. Aarup kapeltomt. Sb. 22.01.03-42.[M.C.O. 2015 - udgravningsberetning for NM's undersøgelser i 1965 blev ikke fundet.]1965-05-30: Sb. 22.01.03-42.Avisudklip af d. 30/5 1965 fra Jyske Tidende om "Sct. Annas helligdom tilintetgjort af hævngerrige bønder? Mange spørgsmålstegn ved det kolosale valfarts-kapel, Nationalmuseets folk er i færd med at udgrave i Årup nær Åbenrå".1959-07-09: N02 675/62; N02 461/59. Sb. 22.01.03-42.I anledning af udgivelsen af værket Danmarks Kirker for Aabenraa amt, foranledigede Nationalmuseets 2.afdeling en undersøgelse af en formodet kirketomt i Aarup (Ensted sogn), hvor husmand Peter Todsen på sin mark havde frilagt nogle kampestensfundamenter. Efter en besigtigelse af stedet konstaterede museumsinspektør Hans Stiesdal, at der sandsynligvis var tale om et kirkebyggeri, og den 9.7.59 startede undertegnede på en udgravning, der havde til formål i løbet af en halv snes dage at lokalisere og bestemme karakteren af kirkens plan.Efter 10 dages udgravning kunne det fastslås, at der var tale om et kirkebyggeri af usædvanlig karakter og dimension. Kirketomten lod sig ikke begrænse til pågældende mark, men fortsatte ind under et T-formet vejkryds og videre ud på de omliggende marker. Trods sin uheldige beliggenhed midt i vejkrydset lykkedes det at fritlægge bygningens samtlige hjørner, således at hoveddispositionen i bygningsanlæget kunne fastlægges. Efter at museumsinspektør Erik Skov havde besøgt stedet, bestemte man at fortsætte udgravningen og frilægge så meget af bygningen som det var muligt på grund af vejene.Den 18-8-59 afsluttedes udgravningen, og det endelige resultat udviser, at bygningen har bestået af et skib og kor af gotisk form. Skibet er kvadratisk og størrelsen er ca. 21 x 22 m i udvendig mål (målene angivet ved kampestensfundamenterne). På sydmuren er 4 stræbepiller, der ligger med en fast indbyrdes afstand på ca. 4,30 m, således at den vestligste og den østligste pille ligger i forlængelse af skibets vest- og østmur. Symmetrisk med sydmueren ligger nordmuren fritlagt med 3 piller, idet den næstøstligste pille må formodes at ligge under vejen. På vestmuren 4 piller, dog ikke i samme system som på nord- og sydmur. De to midterste piller er trukket ud mod hjørnerne således, at de er anbragt i forlængelse af korets nord- og sydmur. Det indvendige kirkerum har været forsynet med 4 søjler, alle bestemt af stræbepillernes placering, og hvoraf det var muligt at frilægge de to sydligste. Anlæget har således været treskibet, med et skib i forlængelse af koret og to forholdsvis smalle sideskibe. Mod skibets østmur, der ikke er forsynet med stræbepiller, ligger koret, der måler 12 x 17 m (stadig i udvendig mål). Koret har en tresidet afslutning med 4 udvendige hjørnepiller, hvoraf de tre nordligste kunne fritlægges. Midt på korets nordmur er anbragt en stræbepille, således at man i koret bevarer den samme fagdeling mellem pillernes som i skibet. Hele korets sydmur er beliggende under vejen.... [Fortsætter]31/10 1959J. Blache HolmVedlagt sagen:Udgravningsdokumentation i form af snit- og plantegninger.Korresp. af d. 30/8 1959 ml. Seminarieadjunkt H.V. Gregersen, Haderslev, og N02.Lister over møntfund: F.P. 2876 og F.P. 2634. Ovennævnte mønter er fundet ved NM'II's undersøgelse af ruinerne af Årup kapel i sommeren 1965. De med + mærkede mønter er indlagte, nogle af dem fotograferede.2002-01-14: Senmiddelalderligt valfartskapel, viet Skt. Anna, nedrevet ved reformationen. Ligger som en lille park ved et vejkryds.

    B2FINDarrow_drop_down
    B2FIND
    Dataset . 2020
    Data sources: B2FIND
    0
    citations0
    popularityAverage
    influenceAverage
    impulseAverage
    BIP!Powered by BIP!
    more_vert
      B2FINDarrow_drop_down
      B2FIND
      Dataset . 2020
      Data sources: B2FIND